torsdag den 30. januar 2014

Utålmodig

Hvad skal jeg lave...?


Jeg vil lave noget som bliver hurtigt færdigt. Har ikke tålmodighed til at gå videre på mit babytæppe - jeg vil se resultat idag på noget ;)



onsdag den 29. januar 2014

Igang igen

Så er jeg igang med hækleriget igen... Tæppet har ventet i 4 mdr. på at jeg fik overskud og lyst til at hækle igen efter at Jeppe er kommet til. Jeg nyder de små pauser jeg kan bruge på det, men tænker der kommer til at gå et godt stykke tid før jeg bliver færdig, da jeg ikke har så mange pause ;)



fredag den 24. januar 2014

3 1/2 mdr. er gået....

Hold da op hvor er de 3 første mdr. med Jeppe gået stærkt. Det har været skønt, hårdt, fantastik, sjovt og hårdt at få en lille baby ind i vores familie, men vi nyder det alle sammen :)
Alt min tid er blevet brugt på børn og familieliv samt at få sovet ind imellem, men nu har jeg så småt fået lidt tid til mig selv igen. Hvilket er skønt, så jeg kan komme igang med at lave kreative ting, træne, lave LCHF opskrifter og blogge :)

Som så mange andre er mit nytårsfortsæt også at tabe mig. Der er stadigvæk graviditets kilo som skal tabes og kropsdele der skal strammes op. Så jeg er blevet inspireret at Anne Bech's Bikini Bootcamp bog og er begyndt at spise og træne ud fra den. Jeg vil dog lige sige at jeg ikke følger den 100%, da jeg ikke kan spise efter den strenge madplan samt ikke altid har mulighed for at træne hver dag. Har dog efter 14 dage tabt 2,2 kilo, hvilket jeg dog er ok tilfreds med :)


torsdag den 23. januar 2014

Pandekager med skyr

Fik lige lyst til pandekager :)


Opskrift 14 stk.:

4 æggehvider
4 æg
200 gr skyr
4 spsk fiber husk
1 spsk vanille sukker
1 tsk bagepulver

Pisk æggehviderne stive. Bland og pisk resten for sig og hæld det op i æggehviderne og pisk det sammen. Steg ved middel varme i smør.

Smager godt med syltetøj på ;)